- Forside
- Om Cabi
- Cabis projekter
- Virksomhedsnetværk for unge - PÅ VEJ
Virksomhedsnetværk for unge - PÅ VEJ
PÅ VEJ er et erhvervsbaseret netværk i Billund Kommune. Formålet med netværket er at indlemme socialt udsatte unge i arbejdsfællesskabet og gøre dem til en del af den lokale arbejdsstyrke. Målet er at give de unge fodfæste på arbejdsmarkedet og på den måde bane vejen for job og uddannelse. PÅ VEJ består af et virksomhedsnetværk, et sekretariat og en række samarbejdspartnere, herunder Billund Kommune.
Projektperiode: 2018-2021
Målgruppen er unge, som har forskellige barrierer i rygsækken.
Det kan være mangelfuld skolegang, svære opvækstbetingelser i socialt udsatte miljøer, dårligt selvværd og selvtillid, diagnoser og ingen eller meget dårlig udredning både personligt og fagligt.
Kort sagt unge, som har mistet troen på, at noget kan lykkes. Det kan være unge, som er kategoriseret som aktivitetsparate i jobcentret.
PÅ VEJ er et supplement til øvrige tilbud til unge
Virksomhedsnetværket møder og rummer udsatte unge med problemer. De hjælper dem tilbage på deres eget livsspor igen, inden problemerne bliver til store omkostninger, både for de unge selv og for samfundet.
PÅ VEJ er således et supplement til de tilbud, som i forvejen findes til målgruppen.
Der er fokus på samarbejde og en naturlig arbejdsdeling mellem kommunen og PÅ VEJ, som sikrer helhed og sammenhæng i indsatsen til gavn for sårbare unge. Samarbejdet med kommunen skal bl.a. sikre, at den unge får den relevante hjælp.
Cabi har i opstartsfasen gennemført fokusgrupper med virksomheder og unge med henblik at få deres oplevelser, behov og forslag indarbejdet i projektplanen.
Sidenhen har Cabi faciliteret forankringsprocessen mellem PÅ VEJ og Billund Kommune. Som led i denne proces har Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi, udarbejdet denne evalueringsrapport.
PÅ VEJ har fået økonomisk støtte af Ole Kirks Fond og KG Hansen Fonden til at hjælpe unge med udfordringer i Billund Kommune.
TEMA
Unge i job & uddannelse
Her kan medarbejdere i jobcentre, kommuner eller virksomheder finde viden til arbejdet med unge, der ikke kan gå den direkte vej i job eller uddannelse. Om ungeSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |