Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

25.03.2025

Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

I dette nyhedsbrev fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi, hvorfor det er vigtigt at fastholde et strategisk fokus på social bæredygtighed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2025

Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

I takt med, at antallet af neurodivergente stiger, er flere og flere af landets virksomheder begyndt at se nærmere på, hvordan de indretter arbejdspladsen på måder, så alle hjerner kommer til at trives

Læs nyhedsbrev

06.02.2025

Ændrede sygedagpengeregler: Kender du dit ansvar?

Pr. 1. januar 2025 er sygedagpengereglerne blevet opdateret. Med ændringerne følger andre rammer for, hvordan og hvor ofte kommunen skal lave opfølgning, når en af dine medarbejdere er sygemeldt.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

02.11.23

Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven

SSA-bevilling til videnshuset Cabi baner vejen for, at flere udsatte ledige kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven. Dermed er det økonomiske fundament under Cabis indsats for flere mennesker i arbejde sikret i de kommende år, forudsat at videnshuset også bliver tilgodeset på finansloven. ”Vi anerkender, at der ligger et stort politisk arbejde i at fordele midlerne i SSA-reserven. Derfor er vi på vegne af de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet glade for, at Cabis arbejde er blevet tilgodeset i forhandlingerne,” udtaler Cabis direktør Mette Rønnau. Flere end 8600 udsatte ledige i job Nyheden om, at Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven er også godt nyt for virksomheder, der mangler arbejdskraft, da der er forretningsmæssigt potentiale i at ansætte udsatte ledige. Cabis indsats har stor effekt. Det viser en evaluering foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen, at Cabi spiller en unik rolle på beskæftigelsesområdet, og at Cabi i perioden 2020-2023 blandt andet har været medvirkende til, at 8632 ledige er kommet ind på arbejdsmarkedet. Målrettede indsatser for unge og udsatte ledige. Med tilsagn om den økonomiske bevilling til videnshuset, vil vejen være banet for, at Cabis målrettede indsatser på en række områder kan fortsætte. Det gælder blandt andet indsatsen for, at en større andel af de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i job eller uddannelse, støttes til at få en retning i livet. Det gælder for eksempel indsatsen for flere fritidsjob til unge med et handicap. 40 procent af de unge, der ikke har uddannelse eller job, har et handicap. SSA-bevillingen giver også mulighed for at styrke virksomheders kompetencer til at finde veje, så en medarbejder, der har været igennem et kræftforløb eller på anden måde er blevet ramt af noget uforudset, fortsat kan bidrage på arbejdspladsen. Socialt frikort på Danmarkskortet Den nationale indsats for at udbrede det sociale frikort i virksomheder er et tredje eksempel på, hvor Cabis bevilling fra SSA-reserven kan gøre en konkret forskel. Frikortet er med til at sikre, at flere sårbare mennesker får en fod indenfor på en arbejdsplads. ”Cabis grundlag for at skabe resultater til gavn for det enkelte menneske og hele familier er afhængig af bevillinger fra finansloven og SSA-reserven. Derfor har det afgørende betydning, at vores ansøgning er blevet imødekommet,” siger Cabis direktør. Fordelingen af SSA-reservemidlerne Find aftalepapiret for SSA-reserven her

Mange velfærdsuddannelser udfordres i disse år af faldende søgning, så sommerjobs inden for velfærdsområdet kan sagtens vise sig at være en værdifuld rekrutteringskanal, mener Cabis ungeekspert.

01.11.23

Kommunale sommerjobs for unge kan skabe øget interesse for velfærdsområdet

I Sverige og Norge arbejder et stort antal unge under 18 år i kommunale sommerjobs inden for velfærdsområdet. Ifølge seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen kan den model sagtens tjene til inspiration for danske kommuner og skabe øget søgning til landets velfærdsuddannelser. I vores skandinaviske nabolande er der helt andre traditioner forbundet med fritidsjob for unge under 18 år. Det viser en ny rapport, som konsulenthuset LG Insight i samarbejde med Cabi har lavet for Nordisk Ministerråd. I Danmark er et typisk fritidsjob for unge under 18 år placeret i en privat virksomhed, hvor den unge møder ind to-tre gange om ugen efter skoletid. De svenske og norske modeller er helt anderledes. Her arbejder de unge primært i kommunale sommerjobs i en tidsafgrænset periode på tre eller fire uger i løbet af ferieperioden. Seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen har gennem en årrække fulgt ungeområdet herhjemme. Når han læser rapporten, hæfter han sig ved, at man i Sverige og Norge bevidst målretter de kommunale sommerjobs mod bestemte brancher. ”De kommunale sommerjobs i Sverige og Norge er hovedsageligt placeret inden for velfærdsområdet, fx på plejehjem eller i daginstitutioner og hos idrætsforeninger. Der stilles på forhånd ingen krav til de unge, da det er hensigten, at alle skal have mulighed for at få et sommerjob uanset sproglige, personlige og sociale kompetencer,” forklarer han. Læs pressemeddelelse: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund Positive gevinster står i kø Under tilblivelsen af rapporten har man fulgt en række fritidsjobindsatser i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Flere af indsatserne har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor mange unge har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge rapporten står de positive sidegevinster i kø for unge med minoritetsbaggrund, der lander et fritids- eller sommerjob. De lærer fx at møde til tiden, får styrket deres sprogkundskaber og bliver bedre til at samarbejde med andre. Det øger sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker deres chancer for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig. Jesper Rahbæk Pedersen ser derfor nogle interessante perspektiver i, at vores nabolande ser det som en kommunal opgave at skabe sommerjobs netop til denne flok unge. ”Der er jo tale om en gruppe, der sjældent har ressourcestærke forældre, som kan tage dem med på sommerferie. De går måske rundt og keder sig lidt, og så er et sommerjob inden for velfærdsområdet en rigtig god måde at aktivere dem på,” mener han. Kan overføres til danske forhold Jesper Rahbæk Pedersen mener, at de svenske og norske modeller sagtens kunne tilpasses danske forhold. Han peger på, at vi herhjemme ofte mangler arbejdskraft inden for ældre- og omsorgsområdet. ”Unge under 18 år hverken kan eller skal udføre plejeopgaver, men de kan godt hygge med de ældre, gå en tur med dem eller hjælpe med oprydning. Når den slags opgaver bliver løst, kan det være med til at frigive tid hos fagpersonalet, der så i højere grad kan koncentrere sig om selve plejeopgaven.” Nogle danske kommuner har allerede igangsat fritidsjobindsatser, hvor unge mellem 14 og 17 år er ansat i såkaldte spirejobs efter skoletid. Spirejobbernes opgave er at ’hænge ud’ med de ældre på kommunale plejehjem. ”Et spirejob er dog mere at betragte som et traditionelt, dansk fritidsjob, der foregår hele året. Sommerjobs efter de svenske og norske modeller er derimod regulære feriejob i en tidsafgrænset periode. Og det er jo i særlig grad i sommer- og ferieperioder, at der brug for ekstra hænder inden for velfærdsområdet. Så for mig at se giver det rigtig god mening at afprøve sommerjob-konceptet i Danmark.” Rekrutteringskanal for velfærdsområdet Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen kan et sommerjob på et plejehjem eller i en daginstitution også være med til at stimulere unges interesse for senere at uddanne sig indenfor velfærdsområdet. ”Mange af vores velfærdsuddannelser udfordres i disse år af faldende søgning, så sommerjobs kan sagtens vise sig at være en værdifuld rekrutteringskanal.” Han fremhæver til slut et svensk eksempel, hvor Ørebro Kommune ansatte en flok nyankomne unge med minoritetsbaggrund i sommerjobs som it-guider. Opgaven var at hjælpe ældre borgere med at navigere i den digitale verden og jonglere med mails, digital post og sociale medier. ”Udover at løse en helt konkret opgave og tjene egne penge fik de unge også styrket deres sprog, skabt et større netværk og lært noget om det svenske samfund – og dermed viste sommerjobbet sig også at være en genial måde at introducere dem til civilsamfundet.”

Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.

01.11.23

Enkelt råd fra fritidsjobber: ”Husk at sige goddag på første arbejdsdag”

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen. Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde. ”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han. Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylderne. Opgaver, han trives rigtig godt med. ”Det er rart at komme på arbejde. Når jeg møder ind, starter jeg altid med lige at sige hej til alle, og så går jeg ellers bare i gang,” forklarer han. Hvis en opgave driller, er Andreas ikke bange for at søge råd hos en voksen kollega. ”Der er altid en, der står er klar til at hjælpe. Generelt synes jeg, at alle i virksomheden er gode til tale med hinanden på kryds og tværs. Og hvis der er brug for at snakke om noget, der ikke lige har med arbejdet at gøre, er der også plads til det,” siger Andreas, der – når der ikke er nok pakkeopgaver på lageret – hjælper til med at lave kaffe og rydder op. En del af fællesskabet Som alle andre ansatte er virksomhedens fritidsjobbere udstyret med arbejdstøj, hue og jakke med firmalogo, hvilket ifølge Andreas er med til at give følelsen af at høre til. ”Os, der er ansat i et fritidsjob, bliver også inviteret med til nogle af de sociale arrangementer i virksomheden, fx når en lærling bliver udlært. Jeg har også været med på besøg hos den pakkedistributør, vi samarbejder med.” Med baggrund i sine erfaringer fra Grimme har Andreas nogle få, enkle råd til andre virksomheder, der overvejer at ansætte unge i fritidsjob: ”De skal tage godt imod fritidsjobbere og være glade for at se dem, når de møder ind. Virksomheden skal også afsætte den nødvendige tid til at gå med vedkommende de første dage. Og så er det vigtigt, at alle kolleger kommer på første arbejdsdag og siger ’goddag’. Så ved du, hvem de er, og hvad de hedder.” Forbered første arbejdsdag HR-ansvarlig i Grimme, Birgitte Knudsen, fortæller, at de har et tæt samarbejde med den lokale skole, hvorfra virksomhedens fritidsjobbere rekrutteres. Udover Andreas har Grimme i øjeblikket yderligere to fritidsjobbere ansat, en pige er på kontoret og en dreng hjælper til på værkstedet. ”Den allerførste arbejdsdag er vigtig. Forud for dagen laver vi et opslag på vores intra, hvor fritidsjobberen præsenteres. På selve dagen vises han eller hun rundt og får lov til at hilse på alle, så de hurtigt føler sig trygge,” siger hun. Grimme har et fast onboarding-system, der sikrer, at fritidsjobberen får en ordentlig introduktion til hele organisationen, til det team, de tilknyttes, og - ikke mindst - til selve opgaven. ”Vi giver dem også et indblik i vores historie, og så får de en fast kontaktperson, der følger dem de første dage, og som de bagefter altid kan gå til,” forklarer Birgitte Knudsen. En vigtig rekrutteringskanal Hun betoner vigtigheden af, at der stilles krav til fritidsjobberne, da de varetager opgaver, som betyder noget for forretningen. ”Derfor er det afgørende for os, at vores fritidsjobbere er mødestabile. De skal heller ikke gå rundt med deres mobil eller med headset på, når de er her. Når man er på arbejde, passer man sit arbejde,” siger Birgitte Knudsen og understreger, at Grimme aldrig har oplevet udfordringer med fritidsjobbernes arbejdsmoral: ”Snarere tværtimod. Vi er kun blevet positivt overrasket over dem, vi har haft ansat. Vejen til at få de unge til at yde deres bedste er at se dem, som de mennesker de er – selvfølgelig med plads til forskellighed. Vi lader dem forstå, at de er en del af et team, hvor alles indsats betyder noget,” fortæller Birgitte Knudsen. Udover at få løst en opgave ser Grimme også fritidsjob som en af vejene til at skaffe fremtidens arbejdskraft. ”Over tid skal vi bruge elever eller lærlinge inden for forskellige arbejdsfunktioner. Nogle gange er det let at finde en lærling, andre gange er søgningen ikke ret stor. Så fritidsjobbet er en af de måder, hvor vi kan gøre opmærksom på os selv overfor fremtidens arbejdskraft. Den fritidsjobber, som lige nu er ansat på værkstedet, fortsætter fx på et senere tidspunkt i en læreplads.”

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller