Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. ESG og socialt ansvar
  4. Dokumentation af social ansvarlighed
  5. Diversitet og inklusion

ESG - dokumentation

Diversitet og inklusion tæller med i din ESG-dokumentation

Virksomheder, der arbejder med social ansvarlighed, lykkes også ofte med at skabe større mangfoldighed i medarbejderstaben. 

Som virksomhed kan I høste store fordele ved at have en inkluderende kultur. Det styrker trivslen og engagementet blandt medarbejdere og er med til at finde, tiltrække og fastholde nye kolleger. Disse faktorer har således også en direkte positiv afsmitning på medarbejderomsætningen.

I kan arbejde aktivt med diversitet ved at kigge nærmere på, hvordan I gør, når I skal rekruttere, forfremme og fordele opgaver samt ansvar hos jeres medarbejdere. Har alle et lod med i puljen?

Tænker I mangfoldighed ind, når I skal ansætte nye medarbejdere, gør I samtidig rekrutteringsgrundlaget større.

Diversitet og mangfoldighed som bæredygtighedstema på arbejdspladser

Eksempler:

  • Fysisk og psykologisk mangfoldighed
    Køn, alder, seksuel orientering, fysisk udseende og funktionsevne, herunder synlige handicap, neurodiversitet, fx autisme, ordblindhed, ADHD, og/eller ikke-synlige handicap og kroniske sygdomme
  • Erfaringsbaseret og kognitiv mangfoldighed
    Grad og typer af erfaring og kompetencer, uddannelsesbaggrund, personlighedstyper og/eller tænknings- og indlæringsmæssige præferencer
  • Social og livsstilsrelateret mangfoldighed
    Socioøkonomisk baggrund, etnisk og kulturel baggrund, religion eller til- og fravalg af livspartner og børn.

Hvilke data kan bruges til dokumentation af S'et i ESG?

Det, der kan tælles:

  • Kønssammensætning blandt virksomhedens ansatte; eventuelt samlet og opgjort for henholdsvis alle medarbejdere og ledere
  • Alderssammensætning blandt virksomhedens ansatte fx under 30, 30-50 og over 50 år
  • Antal ansatte med handicapkompenserende ordninger, fx støtte til hjælpemidler, mentor eller personlig assistance.

Det, der skal beskrives: 

  • Har virksomheden særlige initiativer, der fremmer diversiteten og styrker inklusionen på arbejdspladsen? Fx inklusionspolitikker for handicappede, diversitetskorps eller træning af ledere og medarbejdere i håndtering af diversitet i det daglige?

ESG-dokumentation og GDPR

Når virksomheder offentliggør data på S’et i ESG, kan der være tale om videregivelse af personfølsomme oplysninger. Vær derfor særlig opmærksom på GDPR-reglerne.

Særligt i mindre virksomheder kan der være brug for at anonymisere oplysninger og historiefortælling, da det ellers gør det let at identificere enkeltpersoner ud fra data.

Eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med temaet: 

Virksomhedspraktik suppleret med danskundervisning

Industrivirksomhed ansætter en ledig mand med indvandrerbaggrund , der har flere års ledighed bag sig. Forud for ansættelsen har manden været i to ugers virksomhedspraktik ved produktionslinjen i tre dage om ugen. De øvrige to dage om ugen modtager han danskundervisning. Efter praktik er manden blevet fuldtidsansat, og der suppleres fortsat med danskundervisning.

Sammensætning af medarbejdere afspejler lokalsamfundet

Virksomhed rekrutterer medarbejdere, så medarbejdersammensætningen afspejler lokalsamfundet, som virksomheden agerer i.

Mere diversitet i rekrutteringsprocessen

Virksomhed har som del af rekrutteringsproces set på ordvalg og billeder i jobopslag samt nedsat et bredere ansættelsesudvalg for at sikre en større mangfoldighed i ansøgerfelt og potentielle kandidater.

TEMA

Nydanskere og integration

Hjælp flygtninge og immigranter med at finde og fastholde et job. Få viden og værktøjer til at få integration på arbejdsmarkedet til at lykkes. Om nydanskere og integration

TEMA

Seniorer på arbejdspladsen

Fastholder du ældre og erfarne med-arbejdere, bevarer du deres værdifulde arbejdskraft og viden. Få viden og inspiration her. Om seniorer og job

VÆRKTØJ

Benchmarkmodellen

Brug modellen til at måle, hvor god jeres virksomhed er til at tage socialt ansvar i forhold til andre virksomheder. Benchmarkmodellen

VIDEN OG BAGGRUND

Til virksomheder: Medarbejdere med handicap

Få viden om, hvilke muligheder for støtte, der findes for en medarbejder med handicap. Om arbejdsliv med et handicap

VÆRKTØJ TIL VIRKSOMHEDER

Skabelon til at dokumentere S'et i ESG

Brug ESG-skabelonen til nemt at dokumentere på S’et i ESG og vis virksomhedens sociale ansvarlighed Se ESG-skabelonen

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Carsten Lunden
Seniorkonsulent
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Ea Nielsen
Souschef
S’et i ESG | Socialt ansvar og grøn omstilling | Kommunikation og marketing | Fundraising | Pressekontakt I Ansvarlig for strategiske partnerskaber
Marianne Lyngberg Nilsson
Chefkonsulent og marketingchef
S'et i ESG | FN’s Verdensmål | Socialt ansvar og beskæftigelse | Cirkulær økonomi | Marketingstrategi