- Forside
- Temaer
- ESG og socialt ansvar
- Dokumentation af social ansvarlighed
- Fastholdelse af medarbejdere
ESG - dokumentation
Fastholdelse ved sygdom eller livskriser tæller med i din ESG-dokumentation
Med en fastholdelsesindsats kan I hjælpe langtidssygemeldte medarbejdere med at beholde forbindelsen til arbejdspladsen og undgå at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.
Alle virksomheder vil på et tidspunkt opleve, at en medarbejder bliver kritisk syg, kommer ud for et uheld eller på anden vis havner i en svær livssituation, der gør det svært at passe et arbejde.
Nogle gange vil medarbejderen kunne vende tilbage til samme job efter raskmelding. Andre gange vil der være tale om mere langvarige eller permanente begrænsninger i medarbejderens arbejdsevne.
Udover at fastholde et menneske i arbejde kan jeres indsats på dette område betyde, at I beholder viden og kompetencer, selv hvis medarbejderen ansættes på færre timer. Det påvirker desuden jeres nøgletal for medarbejderomsætning i positiv retning.
En fastholdelsesindsats kan bestå af:
- Dialog med medarbejderen om tilbagevenden til job
- En fastholdelsesplan, der gør det muligt for medarbejderen at holde forbindelsen til arbejdspladsen
- Tilpasning af jobbet, når/hvis der er mulighed for delvis raskmelding
- Løbende opfølgning ved hel eller delvis tilbagevenden til jobbet
- Samarbejde med medarbejderen og jobcentret om fastholdelsesmuligheder, såfremt der ikke er udsigt til, at medarbejderen kan vende tilbage på almindelige vilkår.
§ 56-aftale
Med en § 56-aftale kan virksomheden få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, når der er tale om en kronisk eller langvarig sygdom hos medarbejderen. Dermed aflaster en § 56-aftale virksomheden, når der er medarbejdere, som har øget risiko for fraværsdage på grund af sygdom, indlæggelse eller behandling.
Hvilke data kan bruges til dokumentation af S'et i ESG?
Det, der kan tælles:
- Antal og andel af medarbejdere, der er vendt tilbage i job efter langtidssygemelding
- Antal medarbejdere, der er omplaceret eller omskolet som følge af nedslidning
- Antal medarbejdere med en § 56-aftale (langvarig eller kronisk sygdom)
- Antal af handicapkompenserende ordninger i brug
- Medarbejderomsætningshastighed - herunder andel af fratrådte medarbejdere, der ufrivilligt har forladt virksomheden.
Det, der skal beskrives:
Hvis virksomheden har relevante politikker og/eller målsætninger på området, kan de med fordel indgå i dokumentationen, fx en:
- Fastholdelsesplan
- Seniorpolitik
- Sygefraværspolitik
- Plan for tidlig indsats.
Hvor finder du data til dokumentation af S'et i ESG?
- Log ind på virk.dk og find data om din virksomhed vedrørende fx godkendt refusion, ordninger og indberettet sygefravær
- Log ind på VITAS og find tal for fx antal medarbejdere i fleksjob
- Tal for fleksjob kan sammenlignes med øvrige virksomheder eller brancher. Læs mere om hvordan på Benchmarkmodellen.
ESG-dokumentation og GDPR
Når virksomheder offentliggør data på S’et i ESG, kan der være tale om videregivelse af personfølsomme oplysninger. Vær derfor særlig opmærksom på GDPR-reglerne.
Særligt i mindre virksomheder kan der være brug for at anonymisere oplysninger og historiefortælling, da det ellers gør det let at identificere enkeltpersoner ud fra data.
Eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med temaet:
Gradvis tilbagevenden
Virksomhed holder løbende samtaler med sygemeldt medarbejder. De tilpasser arbejdstid og opgaver, så medarbejderen kan vende tilbage gradvist.
Omplacering og omskoling
Virksomhed tilbyder tilpassede arbejdsopgaver, omplacering og/eller afsøger omskolingsmuligheder til medarbejdere, der er nedslidte eller i risiko for at blive det.
Brug af kompenserende ordninger
Virksomhed fastholder medarbejder efter blodprop ved hjælp af handicapkompenserende ordninger.
Støtte ved misbrug
Virksomhed fastholder og støtter medarbejder i forbindelse med behandling for misbrug.
VÆRKTØJ
Sådan laver du en fastholdelsesplan
En fastholdelsesplan kan have flere formål. Når du har en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe fastholdelsesplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om at vende tilbage på arbejde. Hent en gratis skabelon. Læs mere om fastholdelsesplanenVÆRKTØJ
Benchmarkmodellen
Brug modellen til at måle, hvor god jeres virksomhed er til at tage socialt ansvar i forhold til andre virksomheder. BenchmarkmodellenTEMA
Lavt sygefravær styrker bundlinjen
Få gode råd og konkrete værktøjer til at reducere sygefraværet og forbedre trivslen på jeres arbejdsplads. Om sygefraværVÆRKTØJ TIL VIRKSOMHEDER
Skabelon til at dokumentere S'et i ESG
Brug ESG-skabelonen til nemt at dokumentere på E’et i ESG og vis virksomhedens sociale ansvarlighed Se ESG-skabelonenSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |