Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. ESG og socialt ansvar
  4. Dokumentation af social ansvarlighed
  5. Job til mennesker med handicap

ESG - dokumentation

Ansættelse af mennesker med handicap kan tælle med i din ESG-dokumentation

I kan udvise social ansvarlighed ved at tænke mennesker med handicap ind som en potentiel ny medarbejder.  

Mange mennesker med handicap er ansat i virksomheder på helt almindelige vilkår.

Hvis handicappet har en betydning i jobbet, er der ofte mulighed for at finde gode løsninger sammen med jobcentret, der kan afhjælpe den udfordring, handicappet giver. Det kunne fx være handicapkompenserende ordninger.

Fakta om job og handicap

  • Hver fjerde dansker mellem 16 og 64 år har et synligt eller usynligt handicap
  • Mens 86 % af gruppen uden handicap er i beskæftigelse, gælder det kun for 60 % af gruppen med handicap
  • 24 % af de 16-29 årige med handicap er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Vive: Handicap og beskæftigelse 2022

Hvilke data kan bruges til dokumentation af S'et i ESG?

Det, der kan tælles:

  • Antal ansatte med handicapkompenserende ordninger, fx støtte til hjælpemidler, mentor eller personlig assistance
  • Antal ansatte i fleksjob. 

Det, der skal beskrives:

Hvis virksomheden har relevante politikker og/eller målsætninger på området, kan de med fordel indgå i dokumentationen.
Det kan fx være en inklusionspolitik, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med træning af ledere og medarbejdere i håndtering af diversitet i det daglige.

Hvor finder du data til dokumentation af S'et i ESG?

  • Log ind på VITAS og find data vedrørende fx fleksjob og brugen af handicapkompenserende ordninger
    (Vær opmærksom på, at jobcentrene først pr. 1. januar 2020 har været forpligtet til at registrere fleksjobbevillinger i VITAS.)
  • Tal for fleksjob kan sammenlignes med øvrige virksomheder eller brancher. Læs mere om hvordan på Benchmarkmodellen
  • Du kan også kontakte dit lokale jobcenter for relevant data.  

ESG-dokumentation og GDPR

Når virksomheder offentliggør data på S’et i ESG, kan der være tale om videregivelse af personfølsomme oplysninger. Vær derfor særlig opmærksom på GDPR-reglerne.

Særligt i mindre virksomheder kan der være brug for at anonymisere oplysninger og historiefortælling, da det ellers gør det let at identificere enkeltpersoner ud fra data.

Eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med temaet: 

Rekruttering på lige vilkår

En virksomhed rekrutterer mennesker med handicap på lige fod med andre kandidater og har fokus på tilpasninger og konstruktiv dialog.

Fokus på tilgængelighed

Virksomheden sikrer, at arbejdspladsen er indrettet, så den er tilgængelig for flest mulige, og der er relevante hjælpemidler til rådighed.

Målsætninger for fleksjob

Virksomheden har særlige målsætninger for antal ansatte i fleksjob.

Matche opgave og mennesker

Virksomheden arbejder strategisk med at matche opgaver til mennesker med bestemte diagnoser.

VIDEN OG BAGGRUND

Handicapkompenserende ordninger

Hvilke ordninger kan komme i spil, når den ledige/ansatte har en funktionsnedsættelse? Om ordningerne

VÆRKTØJ TIL VIRKSOMHEDER

Skabelon til at dokumentere S'et i ESG

Brug ESG-skabelonen til nemt at dokumentere på S’et i ESG og vis virksomhedens sociale ansvarlighed Se ESG-skabelonen

TEMA

Job og Handicap

Bliv klogere på, hvordan man bedst muligt inkluderer mennesker med synlige eller usynlige handicap i arbejdsfællesskabet. Om job og handicap

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Carsten Lunden
Seniorkonsulent
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Ea Nielsen
Souschef
S’et i ESG | Socialt ansvar og grøn omstilling | Kommunikation og marketing | Fundraising | Pressekontakt I Ansvarlig for strategiske partnerskaber
Marianne Lyngberg Nilsson
Chefkonsulent og marketingchef
S'et i ESG | FN’s Verdensmål | Socialt ansvar og beskæftigelse | Cirkulær økonomi | Marketingstrategi