Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Fleksjob
  4. Om fleksjob for jobcentre
  5. Følg op på fleksjob

Jobcentret er forpligtet til at følge op

Jobcentret har pligt til at følge op på et fleksjob. Opfølgningen skal foregå ved en personlig samtale, hvor der er fokus på udviklingsperspektiverne i fleksjobbet.

Opfølgning

Opfølgningen skal ske efter 2½ år og 4½ år, når der er tale om fleksjob bevilget for en periode på fem år.

Vi anbefaler at inddrage arbejdsgiveren i opfølgningssamtalen med det formål at få alle udviklingsmuligheder i spil.

Efter opfølgningen udarbejder jobcentret en status og træffer en afgørelse om, hvorvidt personen stadig er berettiget til fleksjob, og om der skal ske justeringer i fleksjobbet.

Behov for ny vurdering af arbejdsevne

Inden da kan der opstå behov for at lave en ny vurdering af den reelle arbejdsevne.

Medarbejderen kan fx få det bedre eller blive så fortrolig med jobbet, at det bliver muligt at sætte den ugentlige arbejdstid op.

Behov for flere skånehensyn

Det kan også være, at skånehensynene ikke fungerer optimalt, eller at der bliver behov for flere skånehensyn.

Alt efter udfordring kan der være flere forskellige muligheder:

  • Timetallet ændres
  • Timerne fordeles på en anden måde hen over ugen
  • Skånehensynene ændres
  • Arbejdsopgaverne ændres
  • De handicapkompenserende ordninger tages i brug, stoppes eller ændres.

Problemerne tages bedst i opløbet – hvad enten jobcentret skal involveres, eller virksomhed og medarbejder selv kan finde løsningerne.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

VIDEN OG BAGGRUND

Bevilling af fleksjob

Bevilling af fleksjob handler bl.a. om at fastlægge den effektive arbejdstid, som en person ansat i fleksjob kan udøve. Forud for bevillingen kræves det, at en rehabiliteringsplan er udarbejdet. Om bevilling af fleksjob

VIDEN OG BAGGRUND

Etablering af fleksjob

Når der skal etableres et fleksjob, skal du sikre, at virksomheden kan tage de nødvendige skånehensyn til den ansatte i jobbet. Praktik og brug af mentor er hjælpsomme værktøjer på vej til et godt fleksjob. Om etablering af fleksjob

VIDEN OG BAGGRUND

Fastholdelsesfleksjob

Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, hvor man ansættes i fleksjob på den arbejdsplads, hvor man er eller senest har været ordinært ansat. Om fastholdelsesfleksjob

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn