Seks virkningsmekanismer
I evalueringen oplistes seks virkningsmekanismer, der har betydning for jobcentermedarbejdernes udbytte af Cabis undervisningsforløb.
1. Et kritisk perspektiv på kommunal praksis
1. Et kritisk perspektiv på kommunal praksis
Et udefrakommende kritisk blik på måden, kommunerne gør tingene på, har givet nye perspektiver på praksis, ligesom ekspertviden gør en stor forskel i forhold til udbytte.
"[...] Hvordan får vi det til at leve og blive praksisnært? Vi ved, der er lovgivning bag, men giv os 'hands on': Hvordan kommer jeg videre herfra? Det er en ikke-kommunal aktør bedre til – at gribe lovgivningen an på den måde." (Jobkonsulent)
2. Ekspertise og brug af tværkommunale erfaringer
2. Ekspertise og brug af tværkommunale erfaringer
Tværkommunal erfaringsudveksling giver inspirerende input til jobcentrenes indsats og et højt niveau i undervisningen.
"[...] Som kommuner står vi ofte med de samme problemstillinger, så det er godt at drage erfaringer på tværs." (Jobkonsulent)
3. Målrettede forløb ift. den enkelte kommune
3. Målrettede forløb for den enkelte kommune
Det er vigtigt, at forløbene er tilpasset den enkelte kommune, og dermed tager hensyn til forskelle i vidensniveau og den aktuelle kommunes behov og praksis.
"Indholdet har været målrettet vores kommune. De [Cabi] har været i dialog med os og altid sendt det på forhånd, så jeg har kunnet drøfte med nøglepersonen og min chef. [Cabi har spurgt:] Passer det til jeres kommune? Med respekt for vores drift, dagligdag og behov." (Jobkonsulent)
4. Praksisnært forløb med brug af cases
4. Praksisnært forløb med brug af cases
Det er essentielt, at forløbet målrettes den enkelte kommune med praksisnære cases fra kommunens egen praksis.
"De har hjulpet os med at koble det [de handicapkompenserende ordninger] op på vores hverdag og refleksioner, så vi kunne bruge det i praksis." (Jobkonsulent)
5. Ledelsesmæssig fokus og opbakning
5. Ledelsesmæssig fokus og opbakning
Det er centralt, at der er opbakning og deltagelse i undervisningen på ledelsesniveau, da det gør, at den nye viden bliver forankret bedre.
"Der, hvor der var mest tydelig ledelsesopbakning, var fremmødet og udbyttet størst i sidste ende. Også selvom det ikke var fuld lederopbakning, men bare en lille smule." (Jobkonsulent)
6. Medarbejdere på tværs af organisationen deltager på kurset
6. Medarbejdere på tværs af organisationen deltager på kurset
Deltagelse fra en bred medarbejdergruppe i jobcentrene samt handicapnøglepersonen er afgørende for at skabe et øget brug af de handicapkompenserende ordninger.
"Vi har fået bredt budskabet ud meget bredt, og det havde vi virkelig brug for. For vores oplevelse var, at det kun var dem i vores hus, der havde kendskab til og gjorde brug af ordningerne. Så når vi ikke sidder sammen fysisk, hvordan får vi det så til at blive nemt og tilgængeligt hos andre? Og det er bestemt lykkedes." (Jobkonsulent)