Arabi-food: Den gode idé blev til job

Reem Mushainesh og Nahed Tabanja blev iværksættere med deres egen madvogn i Helsingør.

”Efter kun to år i Danmark har vi opbygget en succesfuld forretning. Vi står på egne ben, og folk kender os og vores projekt,” siger Reem Mushainesh tilfreds.

Hun har netop anrettet en indbydende tapastallerken med Zatar, sfeha, sbanakh og andre syriske delikatesser i sin farvestrålende madvogn på Værftets Madmarked i Helsingør.

Virksomhedens CVR-nummer står i hendes navn, og hun er regnskabsansvarlig. Reem Mushainesh er i starten af 30’erne, mor til tre, gift og flygtning fra Syrien. Hun falder i kategorien af de kvinder, statistikkerne siger, der er store udfordringer med at integrere på arbejdsmarkedet. Nyankomne kvindelige flygtninge altså. Så hvordan er hun endt her?

Hjælp til at forfølge en drøm

Ideen til virksomheden og selvtilliden til at stable den på benene opbyggede hun og de andre kvinder igennem et iværksætterforløb i Helsingør Kommune målrettet flygtninge og indvandrere.

”Det handler ikke altid om at få hjælp økonomisk, det kunne de ikke hjælpe os med, men de har motiveret os til at forfølge vores ide og det projekt, vi har startet,” fortæller hun.

Den seneste hjælp, de har modtaget fra kommunen, var en frivillige mentor, der har masser af kontakter og et godt netværk. Mentoren hjælper dem med at lave logo og skilte til vognen, har skaffet dem en gratis fotograf, og så støtter hun dem med at lave en Facebook- og Instagram-profil, som de bruger til at reklamere for virksomheden.

Udover madvognen består Arabi-food også af en cateringdel, der tilbyder catering til både mindre og større arrangementer lige fra møder til fester.

Forening af arbejde og familieliv

Reem Mushainesh har taget kurser i bogholderi og barnepleje i Syrien, hvor hun også arbejdede, så for hende var det helt naturligt at starte i job i Danmark. Hun tror, at grunden til, at det er svært for syriske eller arabiske kvinder at komme i arbejde, er bekymringen over, hvorvidt de kan klare jobbet. Om de kan fastholde det, og hvordan den lange arbejdstid i Danmark kan kombineres med forpligtelserne i hjemmet.

En oplevelse, hendes kollega Nahed Tabanja, der arbejder på deltid i Arabi-food, kan genkende.

”Først var det meget svært for mig at forestille mig, at jeg skulle arbejde. Jeg var bange for ikke at have nok tid til mine børn eller mit arbejde derhjemme,” fortæller hun og fortsætter, ”men med tiden blev det lettere. Jeg så, at mange andre kvinder også arbejdede i Danmark, og jeg fandt ud af at forene arbejdet derhjemme med arbejdet her,” siger Nahed Tabanja.

Reem Mushainesh børn kommer hjemmevant gående gennem madmarkedet, hvor de ofte kan finde deres mor disse måneder. De har været ude for at købe ind med deres far, Reem Mushaineshs mand. Uden hans støtte, kunne hun ikke have klaret det, fortæller hun.

Lyt til kvindernes egne mål og drømme

En anden udfordring er typerne af jobs, kvinder med flygtningebaggrund bliver henvist til, fortæller iværksætterne. Der er ikke mange jobmuligheder for dem, når de ikke kan sproget, og ofte er det rengøring de bliver henvist til, hvilket ifølge Nahed Tabanja er en smule kompliceret.

Hun forklarer, at i hendes hjemland plejer det at være mændene, der tager sig af rengøringsjobs. Det er der flere grunde til, men blandt andet er det fysisk hårdt og ikke rart for kvinden at gøre rent alene på steder, hvor der måske er mænd omkring. Hvis det blev tilrettelagt på en måde, hvor hun kunne gøre rent alene, ville det være en anden sag, mener hun.

Men endnu bedre er det måske at fokusere på at bakke kvinderne op i at finde frem til deres individuelle kompetencer og tilbyde dem kurser eller en praktik, hvor de kan få erfaring og udvikle deres egne projektideer. Det er i hvert fald det råd Reem Mushainesh kommer med.

”Det afgørende er, at de har et sted at gå hen med ideen. Og så er det en god ide at samle flere kvinder om projektet, så de kan støtte hinanden og være sammen om at løfte opgaven,” lyder det fra den nye iværksætter.  

Bedre at arbejde end at sidde hjemme

Reem Mushainesh og Nahed Tabanja er ikke et øjeblik i tvivl om, at de ville fortsætte med at arbejde, selv hvis de ikke var økonomisk afhængige af det.

”Ja, selvfølgelig. Jeg kan godt lide at arbejde på mine egne projekter og tjene mine egne penge” slår Reem Mushainesh fast.

Og også for Nahed Tabanja er arbejdet blevet en del af hendes hverdag, som hun ikke ville være foruden. Til andre kvindelige flygtninge ville hun sige, at et arbejde uden for hjemmet er sådan noget, de skulle tage og prøve. Som hun uddyber:

”Det er det meget bedre at arbejde end at sidde derhjemme. Dagen her i Danmark er meget lang, og det bliver bare kedeligt, hvis man sidder derhjemme.”