Iværksætteri åbner døren til arbejdsmarkedet for flygtningekvinder

Lige inden for den automatiske dør på Helsingør Jobcenter kommer et stort banner til syne. “Bliv din egen chef,” foreslår det. Er du nydansk iværksætter i Helsingør, kan du her få hjælp til at “komme smart fra start”. Af iværksætterkonsulent Juan Recinos Jensen, virksomhedskonsulent Mohamed Guled, jobkonsulent Henrik Gormsen og erhvervsmentor Petra Larsen mere præcist.

Projektet, der er et samarbejde mellem jobcentrets Team integration og Team erhverv, går under navnet Etnisk Iværksætteri og ses som en alternativ vej til arbejdsmarkedet. Modellen har vist sig som en succes i forhold til at motivere og dygtigøre aktivitetsparate flygtninge. Og det er ellers en målgruppe, som er svær at motivere.

”Vi kunne se, at nogle af vores borgere havde en iværksætter i sig, og at det ville være rigtig smart at finde frem til noget, der kunne give mening for dem og give dem en status,” fortæller Mohamed Guled.

”At kunne sige, ’jeg er selvstændig’, eller ’jeg er direktør i Danmark og har kun boet der i to-tre år’, betyder jo utrolig meget, også for deres familie,” fortsætter han.

Rent praktisk screenes gruppen af aktivitetsparate nydanskere, og ti personer udvælges til iværksætterprojektet, der indeholder omkring tre måneders iværksætterpraktik, sprogundervisning, ugentlige opgaver og iværksætterworkshops, udarbejdelse af forretningsplan- og strategi samt oplæring i moms, skat, virksomhedstyper og hjælp til oprettelsen af CVR-numre.

Motivation og forventningsafstemning

Det har været en tilgang, der har vist sig succesfuld over for bl.a. en gruppe kvinder med flygtningebaggrund. De har startet deres egen restaurationsvirksomhed, Arabifood, der pt. består af en madvogn på Værftets Madmarked i Helsingør, hvor de sælger syrisk tapas, og et catering-tilbud.

Indtil videre har det fået størstedelen af kvinderne i beskæftigelse enten som deltidsansatte, selvstændige med Arabi-food, i løntilskud eller i uddannelse. Og det er rigtig godt nyt, da kvinder med flygtningebaggrund ellers statistisk set har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked af mange årsager.

En af forklaringerne på projektets succes med denne målgruppe er, ifølge konsulenterne Juan Recinos Jensen og Mohamed Guled, at fundamentet for projektet er kvindernes egen indre motivation og drive. Modsat virksomhedspraktik er iværksætterforløbene frivillige, hvilket gøres tydeligt fra starten. Til gengæld kræver det engagement, og at kvinderne selv har et klart mål med deltagelsen.

Skal finde den indre motivation

”Når jeg møder dem første gang, får jeg dem altid til at overveje spørgsmålet, ”what’s in it for me”? Hvorfor sidder vi her? Vi kigger på det personlige plan, men også på det faglige plan. Jeg spørger ind til, hvad de er gode til, hvad de har lavet før. Så begynder de selv at komme med inputs til, hvad de vil og kan,” siger Juan Recinos
Jensen.

I kvindernes tilfælde, fandt de frem til, at de havde lavet mad, passet børn, gjort rent derhjemme og at et par stykker også havde været på arbejdsmarkedet.
Børnepasning kunne udelukkes på grund af sproglige udfordringer, rengøring på grund af manglende viden og erfaring og den hårde fysiske belastning, og så stod madlavning tilbage, hvilket de derfor kørte videre med.

En karriere bygget op fra bunden

Juan Recinos Jensen ved, hvad det vil sige at ankomme som flygtning til et nyt land og skulle bygge en karriere op fra bunden. Han er selv flygtet fra Guatemala til først Mexico, så USA, Tyskland, hvorefter han endte i Danmark.

Her gik han fra at arbejde som tjener, til at være chef, restaurationsejer og nu erhvervskonsulent, og den erfaring bruger han til at eksemplificere et af de tre T’er, han arbejder ud fra på iværksætterprojektet: Tid.

Tid er centralt, og kvinderne skal være bevidste om, at de ikke når deres slutmål fra den ene dag til den anden. Nogle af dem drømmer måske om at arbejde med det, de lavede i deres hjemland, men kan af sproglige og uddannelsesmæssige årsager ikke
starte der.

Fokus på empowerment

Her kan iværksætteri være en løftestang til først at komme videre ud på arbejdsmarkedet for næst i retning af drømmejobbet. De to andre T’er står for tillid og tolerance. Et fokus på empowerment af kvinderne kræver, at man viser, man har tillid til dem, og at man er gensidigt tolerante. Som Juan formulerer det over for projektdeltagerne:

”Lad os kigge hinanden i øjnene og bekræfte, at vi vil det her. Det er frivilligt, der er ingen tvang. I bliver ikke straffet. Tværtimod, I bliver belønnet.”

Belønningen for deltagerne er det, der skal fremhæves, hvis man vil lykkes med et projekt som Etnisk Iværksætteri.

På det mere personlige plan er der tilfredsstillelsen ved at få anerkendelse, et image i det omgivende samfund og muligheden for at finde en professionel identitet. At blive anerkendt som forretningskvinder. På det mere faglige plan valgte Juan Recinos Jensen og kollegaerne at tilbyde samtlige kvinder et hygiejnebevis, og de formidlede kontakt til en lang række frivillige erhvervsmentorer og sponsorer, som når forløbet slutter fortsat kan bistå kvinderne i deres virksomhedsdrift.