- Forside
- Temaer
- Nydanskere og integration
- Værktøj: For nydanskere
Redskaber til nydanskere: Sådan får du job i Danmark
Når du har fået ophold i Danmark, skal du hurtigst muligt i job for at kunne forsørge dig selv og din familie.Læs mere om det danske arbejdsmarked og om, hvordan du bliver en del af det.
Hvem kan bruge værktøjskassen?
Værktøjskassen er for dig, der er ny i Danmark og skal ud på en arbejdsplads.
Du skal enten i praktik, løntilskud eller et helt almindeligt job, som kan være på
- fuldtid
- deltid
- få timer om ugen.
I værktøjskassen finder du svar på:
Hvordan finder og søger jeg job i Danmark?
Gennem en kort film får du viden om det danske arbejdsmarked. Den viden kan du bruge, når du søger jobs, og når du skal snakke med jobcentret.
Film om Vejen til job i Danmark
Hvordan bliver jeg bedre til dansk?
Som ny i Danmark følger du danskundervisning på en sprogskole, men du kan også gøre noget selv i din fritid, eller mens du er i job eller i praktik.
Her får du gode tips, og du kan høre mere om, hvordan tre andre nydanskere har øvet sig i deres praktikker.
Værktøjer til at blive bedre til dansk
Hvilke almindelige misforståelser skal jeg være opmærksom på?
Misforståelser kan let opstå, når man er fra forskellige kulturer. Her kan du høre mere om, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du er på en dansk arbejdsplads.
Film om de mest almindelige kulturelle misforståelser
Hvorfor er sikkerhed så vigtigt på danske arbejdspladser?
Måske betyder sikkerhed mere på en dansk arbejdsplads end dér, hvor du kommer fra. Se en kort film og lær, hvorfor sikkerhed er vigtig, og hvad du selv skal gøre.
Film om sikkerhed på arbejdspladsen
Hvordan bruger du værktøjerne?
Brug værktøjerne til at lære mere om at søge arbejde i Danmark eller som forberedelse, inden du starter på en dansk arbejdsplads.
Formålet med værktøjerne er, at hjælpe dig til
- at blive god til at søge job i Danmark
- at blive en attraktiv medarbejder.
Hvorfor skal du lære mere om det danske arbejdsmarked?
Når du lærer om danske arbejdspladser, kulturen og sproget har du større chancer for at få og beholde et job i Danmark. Jo mere, du ved om at arbejde i Danmark, jo bedre kan du
- søge job og mestre en jobsamtale
- møde nye mennesker, som kan hjælpe dig med at få job
- kommunikere med dine kolleger og chefer
- løse arbejdsopgaverne.