Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder
  4. Tværkommunalt samarbejde

Tværkommunalt samarbejde

Virksomheder med afdelinger i flere kommuner har brug for jobcentre, der samarbejder på tværs af kommunegrænser. 

Find mere viden om og inspiration til, hvordan jeres jobcenter kommer i gang med det tværkommunale samarbejde, som er afgørende for at komme i mål med den overordnede virksomhedsservice.

Når jobcentrene arbejder tværkommunalt sker det ud fra devisen om, at det sikrer:

  • virksomhederne den bedste service og arbejdskraft
  • borgerne det bedst mulige job
  • samfundet den mest optimale anvendelse af de fælles ressourcer.

Dialog, tillid og gensidig forståelse er vejen frem

Vejen til at samarbejde på tværs jobcentrene imellem - og jobcentre og virksomheder imellem - er dialog. De forskellige parter skal kende hinanden, og der skal skabes grundlag for et tillidsfuldt og meningsfuldt samarbejde.

Konkrete samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænser og sammen med virksomheder skaber fundamentet af kendskab til og forståelse for hinanden. 

- Vi forventer, at vi vil spare ressourcer ved at have en koordineret, tværkommunal adfærd i forhold til virksomhederne. Videndelingen vil foregå meget hurtigere mellem jobcentrene, og vi kan arbejde mere præcist med at udsøge borgerne ud fra fælles screeningsværktøjer, hvilket også giver et hurtigere match til en egnet kandidat til jobbet.

Jobcenterleder af den borgerrettede indsats

5 gode råd til jobcentre, der vil samarbejde tværkommunalt

  1. Beslutningen om at arbejde på tværs skal komme så højt oppe fra som muligt, så ledere og medarbejdere får et klart mandat til sammen at udvikle produkter og standarder for den fælles virksomhedsservice.
  2. Modeller skal udvikles for, hvordan ressourcer skal udveksles mellem kommunerne i samarbejdet.
  3. Sørg for en tæt, løbende dialog med virksomhederne om den strategiske udvikling af den tværkommunale virksomhedsservice.
  4. Find konkrete projekter at samarbejde om i begyndelsen.
  5. Fastlæg fælles kommunikationsplatforme og formidlingsinitiativer.