Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Seniorer på arbejdspladsen
  4. Anne blev fastholdt med personlig assistance

Anne blev fastholdt med personlig assistance

Besvær med hukommelsen gav Anne problemer i sit job. En handicapkompenserende ordning gjorde, at hun kunne fortsætte.

Anne er 59 år gammel, uddannet blomsterbinder og har de seneste syv år arbejdet i en lokal blomsterbutik, hvor personalet udgøres af ejeren og endnu en medarbejder, som begge også er blomsterbindere.

Anne har hele sit voksenliv haft depressive perioder, hvor hun har været sygemeldt. Senest havde hun en voldsom depression halvandet år tidligere. Styrken er taget til med alderen, og hun har nu fået nogle kroniske følger. Hun har svært ved at huske, strukturere og planlægge sin arbejdsdag som før.

Flere gange har hun forlagt ordrer, som hun har modtaget per telefon, og det skal ikke ske mange gange, før butikken får et dårligt ry lokalt. Derfor har ejeren og Anne haft en samtale, hvor de har talt om, hvad de kan stille op, så Anne stadig kan fungere i jobbet.

Der er altid to på arbejde i butikken samtidig, og de har besluttet, at Anne ikke længere skal tage imod de telefoniske ordrer. De kontakter desuden Annes jobcenter, og forklarer situationen.

Jobcentrets handicapnøgleperson, som findes i alle jobcentre, kommer til et møde i butikken, hvor de får beskrevet, hvilke funktioner, der giver Anne problemer i jobbet, og hvilke funktioner, som går godt.

De får således afdækket, at Anne har brug for mindst to gange om dagen at få gennemgået og lavet en plan for, hvilke ordrer hun skal udføre, og i hvilken rækkefølge. Anne bevilges én times personlig assistance om dagen til at hjælpe med overblikket og planlægningen af hendes opgaver. Det betyder, at butikken kompenseres økonomisk for den tid, de bruger ekstra for at hjælpe Anne.

Det er enten ejeren eller kollegaen, der yder assistancen, alt efter hvem af dem, der er til stede i butikken. Ordningen følges senest op efter et år.

Læs mere om personlig assistance.

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Helle Winding

Trivsel | Sygefravær | Lederudvikling | Forretningsudvikling | Seniorer | Organisationsforandring | Coaching | Procesforløb | Facilitering
Tilgå Helle Winding på LinkedIn