- Forside
- Temaer
- Seniorer på arbejdspladsen
- Poul blev fastholdt i job med særlig aftale
Poul blev fastholdt i job med særlig aftale
Dårlige knæ var ved at sende Poul ud af arbejdsmarkedet. Men nogle få greb betyder, at han kan forsætte i sit job.
Poul er 62 år gammel og arbejder som operatør i en større industrivirksomhed, hvilket han har gjort det meste af sit liv.
Når Poul er på arbejde, står han op rigtig meget af tiden, og gennem årene har han fået slidgigt, som er særlig slemt i knæene. Efter flere sygemeldinger kontakter han og arbejdsgiveren Pouls lokale jobcenter for at få hjælp til, hvordan Poul i videst muligt omfang kan fastholdes i jobbet.
Poul får tilkendt en §56-aftale. Det er en aftale, der betyder, at arbejdsgiveren kan få refusion fra første sygedag, når Pouls smerter nogle dage er for slemme, og han bliver nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde.
Jobcentret sender samtidig en ergoterapeut ud på arbejdspladsen for at kigge på, om Pouls arbejdsstation kan indrettes mere hensigtsmæssigt. I virksomheden har de allerede skaffet en særlig stødabsorberende måtte, som er anbragt ved Pouls arbejdsstation.
Ergoterapeuten vurderer, at Pouls arbejdsstation er indrettet så godt, som produktionen tillader, men bevilger et par særlige stødabsorberende sikkerhedssko som et særligt hjælpemiddel til Poul.
Så med det ekstra hjælpemiddel og en §56 aftale, forventer virksomheden at kunne fastholde Poul i job indtil pensionsalderen.
Eksemplet viser, hvordan Poul er fastholdt med handicapkompenserende ordninger
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |