- Forside
- Temaer
- Seniorer på arbejdspladsen
- Rekruttering af seniorer
Rekruttering af seniorer
Arbejdsmarkedet er i dag mere dynamisk end nogensinde, og det er mere reglen end undtagelsen, at opsøge forskellige karrieremuligheder i forskellige livsfaser. Det betyder også, at der bliver flere jobsøgende, der er over 50 år. Nogle seniorer oplever at blive fravalgt på grund af alder. Der er derfor brug for at aflive myter og sætte fokus på fordelene ved at ansætte seniorer med de særlige kompetencer, de kan byde ind med.
Myter og stigmatisering knyttet til alder
Der er mange myter om seniorer, og to af dem handler om manglende forandringsparathed og om reduktion i kognitive evner.
Sådanne myter og stigmatisering knyttet til alder, (som typisk foregår helt ubevidst via kollegiale drillerier eller uskrevne regler og vaner, fx reference til den tidligere obligatoriske pensionsalder) kan ofte ”spænde ben” for seniorer i forbindelse med rekrutteringsprocesser. Og det på trods af, at en 55-årig jobsøgende i dagens Danmark typisk vil have over 10 års erhvervsaktivt liv foran sig.
En rapport lavet af Danmarks Statistik for Ældresagen i 2023 viser, at 2/3 af de seniorer, der var jobsøgende har oplevet at blive valgt fra pga. deres alder (af disse har 45 % direkte fået dette bekræftet).
Seniormedarbejderens kvaliteter
I et arbejdsmarked, hvor folkepensionsalderen løbende stiger, og hvor manglen på arbejdskraft er udbredt, er det derfor væsentligt at holde seniormedarbejdernes kvaliteter for øje.
I den forbindelse beskriver Aske Juul Lassen i sin rapport ”Seneskift” fra 2022 to kompetencetyper, som han anbefaler, at man som ansættende leder holder sig for øje, at seniorer i særlig grad besidder ud over selvfølgelig branche og jobtype specifikke erfaringer:
- Seniorkompetencer, som er kompetencer, der udvikles helt generelt i takt med, at man bliver ældre, fx ro i pressede situationer, systematisk tænkning, beslutningskraft.
- Realkompetencer, der er kompetencer, som den enkelte helt specifikt udvikler gennem et langt arbejdsliv, fx evnen til at gennemskue komplekse organisationer og bureaukratiske systemer, menneskekundskab, selvstændig prioritering af opgaver.
Vær åben for seniorers karriereskift
Mange seniorer giver udtryk for, at de gerne tilbringer deres sidste år på arbejdsmarkedet i andre roller og jobtyper og med andre ansvarsområder.
Så I stedet for at være bekymret for den senior, som søger et mindre ansvarsfuldt job, kan det betale sig at være nysgerrig på, hvilke overvejelser der ligger bag, og glæde jer over de ekstra senior- og/eller realkompetencer, som seniormedarbejderen kan bidrage med.
Der er rigtig mange eksempler på, at seniorer har lavet karriereskift til stor glæde og gavn for både dem selv og deres arbejdsgiver.
VIDEN OG BAGGRUND
Seniorpolitik
At have en politik for, hvilke rammer og muligheder, I som virksomhed tilbyder seniormedarbejdere er et godt redskab til at fastholde de erfarne, ældre medarbejdere. Om seniorpolitikVIDEN OG BAGGRUND
Gode råd til seniorsamtalen
Samtaler kan være med til at fastholde seniorer i virksomheden. Bliv godt klædt på til seniorsamtalen og hent en gratis skabelon. Om seniorsamtalenSeniorerne vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet
Der er flere og flere seniormedarbejdere på de danske arbejdspladser. Men det er meget individuelt, hvor længe man ønsker at blive på arbejdsmarkedet. Bliv klogere herCASE
Arriva: Pension behøver ikke være en enten-eller beslutning
Det er ikke alle, der synes, at jobbet som buschauffør lyder attraktivt. Arriva Danmark har løst deres rekrutteringsudfordringer ved at fastholde de ældre medarbejdere – med stor succes og mangfoldighed som resultat. Læs caseCASE
Idealcombi: Seniorpolitik skaber fastholdelse og løser rekrutteringsproblemer
Med cirka 100 medarbejdere, der har rundet 60 år, er Idealcombi ikke i tvivl om, at en seniorpolitik er en praksis, der er kommet for at blive. Den skaber nemlig resultater, der er dyre at undvær Læs caseCASE
Poul blev fastholdt i job med særlig aftale
Med en handicapkompenserende ordning kan Poul blive i job. Læs casenCASE
Anne blev fastholdt med personlig assistance
Besvær med hukommelsen gav Anne problemer i sit job. En handicapkompenserende ordning gjorde, at hun kunne fortsætte. Læs casenSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |