Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Socialt ansvar og CSR
  4. Alternativ rekruttering

Alternativ rekruttering

Mangler jeres virksomhed arbejdskraft? Tænk i alternativer, når I ansætter. Både nu og langsigtet.

Arbejdskraft med mening

I samarbejde med jobcentret kan jeres virksomhed rekruttere ledige, som kan have svært ved selv at finde et job. De kan have brug for opkvalificering, men det kan I få hjælp til. På den måde tager I ansvar for at få flere i job samtidig med, at I sikrer den nødvendige arbejdskraft nu og fremadrettet.

Fokus på opgaver fremfor traditionelle stillinger

Overvej systematisk, om din virksomhed har opgaver, der kan tilbydes ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er socialt ansvar, der giver mening for din forretning. Samtidig er det en god rekrutteringskanal at se mere alternativt på rekrutteringen. 

Nøgleordet her er opgaver. Med fokus på opgaver fremfor traditionelle stillingsbetegnelser bliver det tydeligere, hvordan og til hvad I kan rekruttere medarbejdere, som i udgangspunktet ikke kan udfylde en traditionel stilling.

Ved at se på konkrete opgaver, får I mulighed for at vurdere omfang og nødvendige kompetencer i den enkelte opgave. Det gør jer i stand til at pakke opgaverne anderledes og på den måde kunne rokere rundt på medarbejdere.

Brug Cabis værktøj til afdækning af de opgaver, som I nu og fremover har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere til. Værktøjet kan hjælpe til systematisk afdækning. Del din viden med dine kolleger til næste rekrutteringsproces. Se værktøjet nedenfor:

VÆRKTØJ

Opgaveværktøjet: Find opgaverne i virksomheden

Opgaveværktøjet gør afdækningen af opgaver i virksomheden mere systematisk og gør det nemmere at få overblik. Se opgaveværktøjet

- Der er ledige, som mangler kompetencer og erfaring for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. At lære både faglige og sociale kompetencer gøres bedst ude i rigtige virksomheder, og derfor har jobcentret altid brug for tæt samarbejde med virksomheder om dette.

Ella Petersen, udviklingschef i Cabi

Gevinsterne er mange ved alternativ rekruttering

Når I tænker i opgaveløsning og ansættelse af medarbejdere, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet, er gevinsterne mange og synlige:

  • I får mulighed for at ansætte en i en stilling – selv på få timer.
  • I får mulighed for en omkostningsfri prøve- og træningsperiode af potentielle medarbejdere.
  • I kan få løst opgaver, som ellers ikke vil blive løst.
  • I får mulighed for at frigive ressourcer til kompetenceudvikling.

Virksomheder tænker i opgaver og får løst deres udfordring

Bliv inspireret af vores cases på CSR-området:

Tag kontakt til dit lokale jobcenter

Jobcentret kan hjælpe dig med at definere opgaver, og de ved, hvilke ledige fra kanten, som kunne passe ind i jeres virksomhed.

Find dit lokale jobcenter her

VIDEN OG BAGGRUND

Rekrutter med samfundsansvar – det er godt for forretningen

Virksomheder, som alene fokuserer på vækst og profit, er ude af trit med udviklingen. Forbrugere og de mange medarbejdere vil have virksomheder, som tager et samfundsansvar. Det kan de fx gøre ved at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet.

VIDEN OG BAGGRUND

Hvem kan jeg ansætte?

Mange mennesker står i dag uden for arbejdsmarkedet. Læs mere om de forskellige grupper i samfundet, som du kan give en håndsrækning. Læs mere om rekruttering fra kanten

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Ella Petersen
Udviklingschef
Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder | Socialt ansvar og ESG | Internt samarbejde | Virksomhedsforståelse | Strategi | Forandringsledelse
Trine Rask Thomsen
Seniorkonsulent
Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer