Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Socialt ansvar og CSR
  4. Hvad betyder CSR?

Hvad betyder CSR?

CSR (Corporate Social Responsibility) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale hensyn i deres forretningsaktiviteter. CSR handler om, at virksomheder tager ansvar i forhold til det omgivende samfund for eksempel ved at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.

At tage socialt ansvar er en del af CSR - Corporate Social Responsibility.

På siden her finder du korte forklaringer på de mange begreber og forkortelser, som benyttes, når det handler om virksomheders samfundsansvar og sociale ansvar.

Uanset hvad I kalder socialt ansvar hos jer…

Cabi kan hjælpe din virksomhed i gang, uanset hvad I kalder det. Vi kan give svar og sparring på jeres politik, indsatser, målinger, rekruttering, formidling samt fastholdelses- og forebyggelsesindsatser.  

Ring 8612 8855 – det er gratis.

CSR-begreber

CSR strategi

Strategisk CSR handler om at udvælge de samfundsansvarlige aktiviteter, der passer til virksomhedens værdier, holdninger og forretning.

I får mest værdi ud af at arbejde med CSR, når det – ud fra en strategisk stillingtagen –er koblet tæt med kerneforretningen, og når engagement og hensyn til omverden bliver en integreret del af virksomhedens processer.

Læs mere om rekruttering og strategisk CSR

Cabi arbejder også med, hvordan I kan måle og kommunikere ift. jeres CSR-profil. Tag fat i os for hjælp.

CSR politik

Politikker for CSR indsatser og socialt ansvar i virksomheden dækker over

  • retningslinjer
  • målsætninger
  • og andre dokumenter på udvalgte områder.

En CSR politik indeholder jeres beskrivelse af, hvordan I fx arbejder med

  • mangfoldighed
  • inklusion
  • fastholdelse
  • forebyggelse
  • sikkerhed
  • og trivsel

Læs mere i vores Inspirationsguide til CSR rapportering

Cabi arbejder med værktøjer, der støtter jeres arbejde, og hvordan I selv dokumenterer indsatser.

ESG

ESG står for Environmental, Social and Governance.

Begrebet vedrører de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter i at drive en virksomhed.

Læs vores guide til S'et i ESG

FN's Verdensmål

I 2015 lancerede FN og dets medlemslande 17 Verdensmål med i alt 169 undermål. De 17 Verdensmål er en plan og ambition for hele verdens udvikling frem til 2030.

De fleste virksomheder arbejder – måske uden at være bevidst om det – med et eller flere af målene. Cabis fokus er på mål 8 om anstændige jobs og vækst, men det fokus medfører ofte, at mål 4, 5, 11, 12 og 17 også er en del af løsningen og arbejdet.

Du kan komme i gang med Cabis overskuelig 4-trins guide - find den gratis her

Bæredygtig ledelse

Som leder er det ikke længere nok, at virksomheden er omkostningseffektiv og tjener penge. Bæredygtig ledelse handler om at skabe balance mellem god forretning, virksomhedens ageren i verden og at være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig.

Temaer som People – Planet – Profit kan betragtes som indeholdt under bæredygtig ledelse ligesom de tre bundlinjer om økonomi, sociale forhold og miljø (inklusiv klima).

Se pointer om bæredygtig ledelse fra Cabis årsevent marts 2021 her

Cabi har særlig fokus på at give plads til alle, sikre trivslen og opkvalificering af udsatte medarbejdere.

CSR branding

Vil du bruge CSR som branding, skal du huske at fortælle omverdenen, at virksomheden gør en forskel. Det giver troværdighed at have tal og data for jeres indsatser. Formidling af jeres indsatser og resultater er nyttige både på hjemmeside, andre kommunikationskanaler, i rekrutteringsprocesser og kan være afgørende, når I byder på opgaver.

Der er mange måder at kunne dokumentere det I gør troværdigt. Med beregnere kan I få data på jeres sociale ansvar

Prøv Den sociale beregner

Prøv Benchmarkmodellen

Diversity & Inclusion

Diversitet og inklusion på en arbejdsplads betyder, at en organisation har en mangfoldig medarbejderstab, som afspejler det omkringliggende samfund, den opererer i.

Mangfoldighed er bredt, ligesom ordet rummelig. Mange virksomheder opererer med mål for:

  • køn
  • etnicitet
  • alder

Men mangfoldighed dækker fx også

  • seksualitet
  • religion
  • medarbejdere med handicap.

Cabi arbejder for at fremme et arbejdsmarked med plads til alle. Hent inspiration i alle vores gratis værktøjer

Når I vil fastholde eller ansætte et menneske med handicap, kan I blive opdateret med viden om ordninger her

CSR People og det rummelige arbejdsmarked

CSR People er betegnelsen for CSR-aktiviteter, der styrker det rummelige arbejdsmarked via:

Cabi arbejder inden for området CSR People, der grundlæggende vedrører eksisterende og fremtidige initiativer for virksomhedens medarbejdere.

Brug vores guide til samarbejde med jobcentret

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i økonomien og bevare den højst mulige værdi i produkterne længst muligt. Det betyder ofte også nye jobs i form af opgaver med at sortere, adskille og samle udtjente produkter, råmaterialer og produkter, der kan genanvendes fx efter en opdatering.

Læs mere om, hvordan disse jobs skabes

TILBUD

Fortæl om jeres sociale ansvar

Socialt ansvar kan være en relevant konkurrenceparameter. Men hvordan viser I omverdenen, at I har en socialt ansvarlig profil? Få hjælp af Cabi

VÆRKTØJ

CSR-medarbejderens værktøjskasse

Værktøjskasse med en række effektive værktøjer, der kan hjælpe jer til styrke virksomhedens arbejde med socialt ansvar, CSR og ESG. Se værktøjskassen

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Marianne Lyngberg Nilsson

S'et i ESG | FN’s Verdensmål | Socialt ansvar og beskæftigelse | Cirkulær økonomi | Marketingstrategi
Tilgå Marianne Lyngberg Nilsson på LinkedIn