Den tilpassede indsats

Som sygedagpengemedarbejder skal du så vidt muligt iværksætte en tidlig indsats, når borgere sygemeldes på baggrund af psykisk sygdom.

Der kan med fordel arbejdes lokalt med en fast track-model for målgruppen, da sagerne i udgangspunktet er i risiko for at blive langvarige. Det er vigtigt at sætte effektivt ind allerede tidligt i forløbet for at forebygge yderligere forværring og sikre den rette støtte.

Du skal turde at høre svaret til ende og høre det, der kan være svært at høre.

Men samtidig skal du være tydelig omkring din ramme og skære til: Hvad er relevant at komme omkring i relation til, at du varetager en rolle som sygedagpenge-sagsbehandler.

Du skal ikke være bange for tydeligheden som sagsbehandler. Den sygemeldte har brug for hjælp til styring af sygedagpengeforløbet, især når man er kognitivt udfordret.

Videregiv dine erfaringer fra andre forløb - sig fx at du før har set, at der kan være en særlig angst ved at komme tilbage til sit arbejde, og at det er almindeligt i et forløb, at det både går op og ned. Almengør og anerkend, at det til tider vil være svært.

Du skal have tid nok og forberede, hvad du gerne vil høre mere om, og hvad du kan tilbyde i forhold til indsatser. Overvej din timing i forhold til, hvordan du præsenterer systemets regler.

Der er ingen tvivl om, at borgeren skal præsenteres for regler og rammer, men lav et respektfuldt samtalerum og sørg for, at det er tydeligt, at du også er der for at støtte.

Spørg ind til, hvordan det kommer til udtryk for netop denne sygemeldte at være sygemeldt med stress eller anden psykisk lidelse. Stil gode, uddybende og konkrete spørgsmål.

Det er godt at have en hurtig kontakt med den sygemeldte, og når den sygemeldte vurderes at være klar til at starte i en virksomhedsvendt indsats, skal den igangsættes hurtigst muligt.

Det betyder også, at der i god tid inden opstarten skal være fundet en evt. praktikplads, hvis den sygemeldte ikke skal tilbage til hidtidigt arbejde.

Vurdér om timingen er rigtig, når du iværksætter en aktiv beskæftigelsesrettet indsats. Overvej om tiden trækker ud, og om angsten for at komme i gang fylder mere end den reelt behøver? Så skal du nok give et skub.

Men overvej også, om der er behov for mere behandling, inden man kan iværksætte en delvis raskmelding eller praktik. Fx kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at vente et par uger med at iværksætte en praktik, hvis borgeren lige er opstartet i ny medicinsk behandling. Så skal du måske hjælpe med at holde igen.

Prioriter, at indsatserne i muligt omfang foregår parallelt.

Tag højde for behandlingsplanen og forsøg at koordinere indsatsen på beskæftigelsesområdet med behandlingen, så der opstår en synergi mellem de to.

Der er behov for støtte og vejledning til at lave en realistisk plan for tilbagevenden – både ift. den sygemeldte og arbejdsgiver, da begge kan have en tendens til, at ville starte op med for mange timer og opgaver.

Derfor har du en vigtig rolle i at holde tempoet nede i starten, så I får erfaring for, hvad der er realistisk. Følg tæt op, så I løbende får justeret planen ud fra de erfaringer, I gør jer.

Læs mere: Når borgeren skal tilbage efter sygemelding af psykiske årsager

Det kan være en god hjælp for den sygemeldte, hvis man i slutningen af sygemeldingen laver en fællessamtale med borgeren og dennes arbejdsgiver eller a-kasse og aftaler, hvordan overgangen skal være fra sygemeldt til raskmeldt.

For ansatte kan det fx være en aftale om, at borgeren eller arbejdsgiveren kan ringe, hvis der opstår et behov for en ekstra samtale eller en § 56 aftale, hvis der er grundlag for det.

For ledige kan det være, at man i samarbejdet med a-kassen kan fælles plan for overgangen, så borgeren på forhånd ved, hvilke indsatser, der iværksættes i dagpengeforløbet.