Jobafklaringsforløb

Jobafklaringsforløb i forlængelse af sygedagpengeforløbet

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter de syv forlængelsesregler, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb. Vurderingen skal foretages efter 22 uger på sygedagpenge og i forbindelse med udløbet af en forlængelse.

Hvis kommunen vurderer, at den sygemeldte har behov for en tværfaglig indsats under jobafklaringsforløbet, kan man vælge at få sagen behandlet i rehabiliteringsteamet.

Indsatsen i et jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der sigter på, at borgeren bringes tilbage i arbejde eller i uddannelse. Indsatserne er typisk en kombination af tilbud efter LAB og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er vigtigt, at der kontinuerligt arbejdes med mulighederne for indsats, da disse fremmer borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i juli 2020 offentliggjort en rapport om jobafklaringsforløb, og her fremgår det bl.a., at rehabiliteringsteamet indstiller til flere indsatser, end der iværksættes, og at der i størstedelen af sager om jobafklaringsforløb ikke er beskrevet et konkret uddannelses- og jobmål i indsatsplanen.

Uden jobmål og relevante indsatser risikeres det, at borgeren ender i lange forløb uden retning og udvikling for borgeren.

Det peger på vigtigheden i, at man i praksis holder et entydigt fokus på jobmålet, så det sætter retningen for forløbet, og indsatserne skal være med til at bane vejen derhen.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Under jobafklaringsforløb må kommunen ikke anvende egen kommunal lægekonsulent. Man skal i stedet søge sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen lig sager om ressourceforløb, fleksjob og i ansøgninger om førtidspension.

Længden på jobafklaringsforløb, gentagne forløb og ydelsesniveau

Et jobafklaringsforløb varer maksimalt to år ad gangen. Borgeren har ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, hvis borgeren fortsat er i målgruppen.

Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet i udgangen af jobafklaringsforløbet, hvis borgeren stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er teamet, der har kompetencen til at indstille til et nyt jobafklaringsforløb med tilhørende indsatser, der skal udvikle arbejdsevnen.

I forbindelse med sagens behandling, skal jobcentermedarbejderen igen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgeren og sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at blive behandlet.

Borgeren er sikret forsørgelse under jobafklaringsforløb, men dog på et ydelsesniveau, der især for ikke-forsørgere er væsentligt lavere end sygedagpenge. Niveauet er på kontanthjælpssats, men dog uden modregning, hvis man fx har formue.

Andet jobafklaringsforløb

Det vil være en mindre gruppe sygemeldte, som kommer i to forløb. Intentionen med forløbene er, at det gennemsnitlige jobafklaringsforløb er på seks måneder.

Hvis borgeren fortsat er sygemeldt gennem hele jobafklaringsforløb nr. 2 skal der senest et halvt år før forløbet slutter, sættes en grundig og systematisk visitation i værk i forhold til afklaring af den sygemeldte.

På samme tidspunkt skal man iværksætte en samtale med regionens sundhedskoordinator, hvis man vurderer, at der er risiko for, at borgeren fortsat vil være sygemeldt i det sidste halve år af jobafklaringsforløbet.

Med mindre borgeren raskmeldes eller bevilges revalidering, inden jobafklaringsforløbet afsluttes, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet i udgangen af forløbet.

Som udgangspunkt bør der kun gives op til to jobafklaringsforløb. Hvis borgeren udover sygdom også har andre komplekse problemer, der ikke har kunnet løses gennem indsatsen i jobafklaringsforløbene, kan der med fordel tages stilling til berettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension fremfor et tredje jobafklaringsforløb.