- Forside
- Temaer
- Sygefravær
- Arbejdspladsvurdering - APV
Arbejdspladsvurdering - APV
Med en arbejdspladsvurdering – APV – er det muligt at opnå bedre kendskab til sammenhængen mellem sygefravær og arbejdsmiljø. Brug det som et aktivt redskab til at forebygge sygefravær.
Formålet med en APV er at gøre arbejdsmiljøproblemer synlige og løse dem.
Med en APV kan du arbejde mere systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet og sygefraværet på arbejdspladsen. Det er lovpligtigt at udarbejde en APV, men den er primært virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse problemer med arbejdsmiljø.
Du skal som leder sørge for, at der gennemføres en APV mindst hver tredje år eller i forbindelse med større organisationsændringer. Det skal du gøre i samarbejde med arbejdsmiljøsorganisationen eller de ansatte.
Ledere i større virksomheder med egen arbejdsmiljøorganisation skal sikre, at arbejdsmiljøorganisationen er med i hele processen vedrørende APV’en.
Ledere i mindre virksomheder, hvis størrelse ikke stiller krav om en arbejdsmiljøsorganisation, skal inddrage medarbejderne.
Tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomheden har en skriftlig APV. Tilsynet tjekker også, at medarbejderne eller arbejdsmiljøsorganisationen har deltaget i planlægningen og udarbejdelsen af APV’en.
Sådan kommer du i gang med en APV
Det er vigtigt, at I i Arbejdsmiljøorganisationen forbereder jer godt på, hvilken proces der er relevant for jeres APV-arbejde.
BFA for Velfærd og Offentlig Administration har lavet en guide, som kan være et godt udgangspunkt for at planlægge jeres APV-proces.
En APV består af fire elementer
- En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
- En inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
- En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager samt oplysninger om, hvornår og hvordan problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.
- En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.
INSPIRATION
Mere viden om arbejdspladsvurdering
Få vejledning og svar på de typiske spørgsmål om APV-arbejdet på Arbejdstilsynets temaside
Hent et simpelt kortlægningsskema og et simpelt processkema på arbejdsmiljoweb.dk
TILBUD
Autoriseret arbejdsmiljørådgivning hos Cabi
Cabi er autoriseret til at rådgive om psykisk arbejdsmiljø. Vi kan hjælpe jer, hvis I har fået et rådgivningspåbud, eller hvis I ønsker at søge midler til forebyggende indsatser. Læs mereScreeningsværktøj HUSET
HUSET er et dialog- og screeningsværktøj, som findes i to versioner. Find dén, der passer ind i jeres organisation og få et hurtigt overblik over styrker og svagheder i jeres sygefraværsindsats. Kom i gang med det samme, gå til værktøjet. Prøv screeningSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |