- Forside
- Temaer
- Sygefravær
- Værktøj: Kontrolcirklen
Kontrolcirklen
Brug kontrolcirklen som et dialogredskab i samtalen. Hvis en medarbejder føler sig belastet eller har svært ved at udføre konkrete arbejdsopgaver i jobbet, er det helt centralt, at I får konkretiseret, om det er vilkår, der kan ændres ved. Medbring eller tegn cirklen for at sikre, at I kommer til at bruge energien på de ting, som I reelt har mulighed for at påvirke.
Vilkår
Er belastningen et vilkår i jobbet? Fx tunge løft, støj, stramme deadlines, tæt menneskelig kontakt?
Indflydelse
Er der mulighed for at mindske belastningen indenfor for de givne vilkår? Fx ændret løfteteknik, mindske støj, sparring og strukturering omkring arbejdsopgaven?
Kontrol
Hvad kan medarbejderen selv styre/påvirke?
En sådan dialog skaber klarhed for både dig og din medarbejder i forhold til, hvad mulighederne er her og nu, men også i forhold til hvad mulighederne er på sigt. Og vi er faktisk ikke altid opmærksomme nok i forhold til, hvor vi reelt ville kunne mindske belastningen indenfor de vilkår, der er i jobbet.
Dialogen kan også skabe klarhed over, at behovet for skånehensyn og vilkår for jobbet ikke hænger sammen. Uanset hvad, er det vigtigt at have dialogen.
I videoen herunder gennemgår vi, hvordan du bruger modellen, så du er godt klædt på (Husk lyd)
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |