Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Unge (under 30)
  4. Helhedsorienteret indsats hjælper psykisk sårbare unge på vej

Helhedsorienteret indsats hjælper psykisk sårbare unge på vej

På denne side kan du blive inspireret til, hvordan du kan tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge, der kan have brug for tid, ro og kontinuerlighed for at finde en vej til job og uddannelse. Erfaringerne bygger på et samarbejde mellem Opgang2, Aarhus Kommune, Bikubenfonden og Cabi, hvor det lokale, kreative erhvervsliv tænkes ind i en helhedsorienteret indsats.

Målgruppe 

Målgruppen er aktivitetsparate og unge i ressourceforløb mellem 18 til 30 år. De er generelt talentfulde og godt begavede, men har samtidig store udfordringer relateret til so­cial angst, ensomhed, misbrug, depression og ADHD. Ved opstart i Opgang 2 XL tager stort set alle afstand fra uddannelse på grund af tidligere nederlag. Meget få har arbejdsmarkedserfa­ringer. De drømmer om et liv med kunst som forsørgelsesgrundlag.

Tiden betyder noget. Jeg har været her længe og er et helt andet sted nu. Det har noget at gøre med, hvem der er her. Men også at have haft tiden til at udvikle mig. Jeg føler mig mindre håbløs nu. Ting begynder at give mening nu. Jeg vil gerne ud at lave noget andet, og det har ikke været et tema for mig før. Jeg har fået meget mere selvtillid af at være på Opgang2. Jeg er mere sikker på mig selv nu end tidligere.

Ung fra Opgang2

Opgang2’s grundforløb og brobygningsforløb

Grundforløbet hos Opgang2 foregår på et kunstværksted og har fokus på, at deltageren igennem arbejdet udvikler sig fagligt, person­ligt og socialt. I brobygningsforløbet er der fokus på, at deltageren – gennem en kombination af værkstedsarbejde og virksomhedsrettet aktivitet (fx virksomhedspraktikker) – udvikler konkrete uddannelsesplaner/selvforsørgelsesperspektiver.

De unge, der har brug for det, støttes ligeledes i overgangen til job eller uddannelse.

Fem indsatsområder i Opgang2

Værkstedsarbejde med kunst

Værkstedsarbejde med kunst finder sted i tre kunstværksteder: Billedkunst, Rum & Kunst eller Musik, hvor fokus er, at deltageren igennem arbejdet på værkstedet udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Det er her, de unge har deres dagligdag, også når de er ude i de første virksomhedspraktikker.

Læs mere om værkstedsarbejde

Små og store drys erhvervsliv

Små og store drys erhvervsliv sker gennem forskellige virksomhedsaktiviteter, som de unge kan engageres i (virksomhedsbesøg, opgaveløsning for virksomheder og virksomhedspraktik).

Læs mere her

Tre fagligheder: Kunstner, agent, vejleder

De unge har gennem hele forløbet en værkstedsleder (kunstner) og en vejleder.

Senere i forløbet får de en virksomhedskonsulent/agent.

Læs mere om faglighederne

Vejlederens samtalerum

Vejlederens samtalerum handler om den enkelte unges drøm og fokus på kunsten som levevej forenet med en realisme, der handler om selvforsørgelse, uddannelse og arbejde. Der italesættes personlige, sociale og faglige erkendelser.

Mere om vejlederens samtalerum

Fællesskab

Opgang2 er rammen for et inkluderende fællesskab mellem alle unge på de enkelte værksteder, på tværs af værkstederne og i brobygningen. I brobygningen tilknyttes de et netværk af unge, som er på vej i praktik og uddannelse.

Mere om fællesskabet

Kunst som omdrejningspunkt for indsatsen

Kunst som alternativ social arena bidrager til, at de unge ændrer perspektiver og får nye positive erfaringer med de mere kendte institutionaliserede sammenhænge som fx arbejdsmarked og uddannelse.

Jeg arbejder med kunst, og så arbejder jeg også lidt med min angst.

Ung fra Opgang2

Et bemærkelsesværdigt resultat i indsatsen er, at en overvejende del af de unge fra Opgang2 søger uddannelse og/eller beskæftigelse uden for den kreative branche:

Opgang2 lykkes med at introducere og implementere en livsforståelse, hvor den enkelte unge oplever, at arbejdet med kunst er identitetsgivende - men ikke er et forsørgelsesgrund­lag. Og hvor den enkeltes ressourcer og kompetencer bliver oversat til noget, der kan bruges på det brede arbejdsmarked.
Kilde: OPGANG2 XL - Et brobygningsinitiativ med små og store drys erhvervsliv 2017 til 2020, Slutrapport, december 2020

”Kunst- og kulturområdet synes at rumme nogle særlige potentialer for unge på kanten af samfundet, fordi arbejdet med kunst og kultur bl.a. giver de unge mulighed for at identificere og give form til deres erfaringer, udvikle deres forestillingsverden sammen med andre og udvide handlerummet hos den enkelte.” 
Kilde: Når kunst gør en forskel – Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser, Aalborg Universitetsforlag, 2019 

Det er en erkendelsesproces, hvor kunst og forsørgelse går hånd i hånd. De skal opleve det på egen krop. De unge får sig selv testet af og mærker, at de godt kan fungere ude i verden.

Vejleder på Opgang2

Skiftet fra en individuel uddannelsesindsats til en helhedsorienteret indsats

Opgang2’s ungdomsspor er et eksempel på, hvordan udsatte unge, der er opgivet i uddannelsessystemet, går fra ikke at være en del af noget (andet end en sag i jobcentret) til at være en del af et arbejdsfællesskab på Opgang2 og senere i kulturelle virksomheder og andre ’almindelige’ virksomheder. Gennem de kunstneriske processer og de arbejdsfællesskaber de deltager i, formår de unge at udvikle og styrke deres forestillingsevne, fra at være stagneret til at de kan identificere, mærke og formulere fremtidsperspektiver.

I det følgende beskrives fire nødvendige skift, der skal til, hvis udsatte unge skal kunne se sig selv som en del af et uddannelses- eller arbejdsfællesskab. De fire skift er inspireret af ROCKWOOL Fondens NExTWORK-initiativ: Kan vi undgå, at  5.000 ung hvert år står uden uddannelse og job?

1. Skift i formål: Fra uddannelsesparathed til livsmestring og selvforsørgelse

I Opgang2 er der fokus på evnen til at indgå i et fællesskab/arbejdsfællesskab, mestring af psykisk helbred/større robusthed og stigende bevidsthed om egne evner og tro på at kunne yde noget. Der er tale om et skift fra at tale om uddannelse og arbejde til at tale om selvforsørgelse, hvor der med udgangspunkt i de unges kunstneriske identitet arbejdes med, hvad de unge skal leve af i fremtiden.

2. Skift i beslutningskompetence: Fra samtaler til netværk (fællesskab)

I Opgang2 er der tale om et dagligt arbejdsfællesskab mellem unge og medarbejderne, som udvides med et netværk i kulturelle virksomheder. Det betyder, at indsatsen kan rykke, lige når de unge er klar, så momentum ikke tabes. Det betyder, at de unge hele tiden – sammen med andre unge, professionelle og virksomheder – kan reflektere over og afprøve forskellige muligheder. Det skaber ejerskab og flytter beslutningskompetencen mere over på de unge og deres netværk. 

3. Skift i brugen af ressourcer i systemet. Fra en kommunal opgave til en fælles opgave, hvor andre arenaer som kunstneriske processer og erhvervsliv involveres

Opgang2 er en alternativ læringsarena, hvor unge, gennem arbejdet med kunstneriske processer, udvikler deres forestillingsverden sammen med andre og identificerer og giver form til deres erfaringer. De unges spillebane udvides ved, at de deltager i et dagligt kunstnerisk arbejdsfællesskab med andre unge og professionelle. Det er en tryg daglig base, som de unge er tilknyttet, samtidig med at de prøver sig selv af i erhvervslivet. De kan også have en vis tilknytning i overgangen til uddannelse.

4. Skift i relationer: Fra en kommunal koordinerende relation til medierende funktion i et kulturelt arbejdsfællesskab

Gennem det kunstneriske arbejdsfællesskab opbygges en daglig og tillidsfuld relation mellem de unge og de ansatte i Opgang2. Opgang2 fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen og mellem de unge og de virksomheder, de unge skal afprøve sig i. Opgang2 bliver det, man kan kalde en mediator i de unges rejse mod job og uddannelse.

Erfaringer fra arbejdet med de unge i Opgang2 er, at fokus på uddannelse skal sættes på pause. De unge har haft så mange nederlag i deres skole- og uddannelsesforløb, at de ikke har en tro på uddannelse som en mulighed. Samtidig har de som regel ingen erfaringer med arbejdsmarkedet, hvorfor dette perspektiv skal integreres i små trin, før de fx kan magte og motiveres i en praktik. 

Cabis samlede vurdering

Opgang2 har udviklet et tilbud, hvor de unge har en base med et dagligt arbejdsfællesskab med tid til udvikling og afprøvning af sig selv. Tilbuddet er kendetegnet ved, at

  • værkstedslederne ikke blot er undervisere men ledere af et arbejdsfællesskab, som de unge bliver en del af.
  • vejlederen har en central rolle og er gen­nemgående i alle de unges udviklingsfaser og overgange mellem de aktiviteter, de unge deltager i (fx be­handling, praktik og overgang til job og uddannelse). Vejlederen taler med dem om udfordringer og progressionen imod job og uddannelse.
  • en agent/virksomhedskonsulent bygger bro til virkeligheden gennem sit netværk med kulturelle virksomheder. En meget vigtig funktion for at få de unge videre fra Opgang2, hvor de befinder sig trygt og godt og kan have svært ved at forlade, når de først har fået et stabilt liv der.

Det har vist sig, at denne overgang bedst kan ske samtidig med en forsat tilknytning til Opgang2, indtil de kan stå helt på egne ben i en ordinær uddannelse eller job.

Kilde: OPGANG2 XL - Et brobygningsinitiativ med små og store drys erhvervsliv 2017 til 2020, Slutrapport, december 2020

Anbefalinger til etablering af alternative arenaer

På baggrund af erfaringer fra projektet, CeFU’s anbefalinger i Naar kunst gør en forskel og bogen Sammenbrud og tillid – Når unge uden uddannelse ’bliver til’, Anne Görlich, Aalborg Universitetsforlag, 2020 samt Cabis ungeanbefalinger har Cabi formuleret følgende anbefalinger til de politiske beslutningstagere i kommuner og stat:

De unge har brug for, at

  • der tages udgangspunkt i de reelle muligheder på arbejdsmarkedet
  • der sker en tættere integrering af uddannelse og arbejdsmarked i de aktiviteter, de unge deltager i, hvor de unge kvalificeres med udgangspunkt i arbejdsmarkedet
  • de unge støttes relationelt i afprøvningen på arbejdsmarkedet
  • Alternative arenaer, som fx den kulturelle branche, kan med fordel tænkes ind i beskæftigelses- og socialindsatsen, fordi de unge har haft mange nederlag i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, hvorfor traditionelle løsninger ikke længere virker på denne målgruppe
  • Alternative arenaer, som fx den kulturelle branche, kan bidrage til at understøtte de unges personlige repertoire og bane vejen for, at de ændrer perspektiver og kan få nye og positive erfaringer med uddannelses- og beskæftigelsessystemet, hvor de finder deres egne (og nye) veje ind i uddannelse og beskæftigelse.

PUBLIKATION

Håndbog: Tværfaglighed som arbejdsmetode

En håndbog til ledere og praktikere med metoder og redskaber til at arbejde tværfagligt med og omkring borgerne. Læs håndbogen