Ansæt en ung med handicap
Ca. 40 % af de unge, der ikke er i job og uddannelse, har et handicap. Heraf har de fleste et psykisk handicap. Det er meget blandet gruppe.
Når en person har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan der være ekstra støtte at hente i jobcentrets værktøjskasse – nemlig ved at bruge de handicapkompenserende ordninger:
Kontakt det lokale jobcenter eller Cabi på tlf. 8612 8855, hvis du vil vide mere.
Personlig assistance
Personlig assistance er en mulighed, hvis en medarbejder har vanskeligt ved at udføre særlige dele af sit arbejde på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Hjælpemidler
Hjælpemidler bevilget af jobcentret er en mulighed, hvis en medarbejder har en funktionsnedsættelse, som gør det vanskeligt at udføre arbejdsopgaverne. Der skal være tale om hjælpemidler, som ikke normalt findes på arbejdspladsen. Det kan fx være relevant for en montagemedarbejder med dårlig ryg, som har behov for særligt stødabsorberende sikkerhedssko og et stødabsorberende underlag.