Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Unge (under 30)
  4. Til virksomheder
  5. Sådan kommer du i gang
  6. Bliv mentor for en ung

Bliv mentor for en ung

Mange unge kan have brug for ekstra voksenstøtte både i fritiden og på arbejdspladsen. En mentor kan hjælpe unge med at få samlet de løse ender og sætte nye mål for fremtiden.

Flere virksomheder har indført interne mentorordninger på deres arbejdspladser for at sikre, at de unge trives. Du kan også blive erhvervsmentor for en ung, der ikke er i job eller uddannelse eller har svært ved at gennemføre sin uddannelse.

Intern mentorordning på din arbejdsplads

At knytte en mentor (eller buddy) til den unge kan styrke de unges trivsel i din virksomhed.

Intern mentorordning

Hvad skal du være opmærksom på?

Det er vigtigt, at:

  • Mentorordningen bliver sat i system
  • Mentoren har tid til den nye medarbejder
  • Det er en afgrænset periode, mentorordningen skal fungere
  • Mentor og mentee har samme leder
  • Mentor introduceres for og klædes på til opgaven
  • Der sker en forventningsafstemning mellem den unge medarbejder, mentor og lederen.

Bliv erhvervsmentor for en ung

Frivillige mentorordninger er kendt for at kunne noget andet end kommunens fagprofessionelle. De frivillige mentorer møder de unge med et andet udgangspunkt og en åbenhed for, hvordan de unges udfordringer kan takles, uafhængig af en bestemt lovgivning, som skal administreres. Det er lettere for de unge at åbne op omkring deres udfordringer, når de sidder over for en frivillig.

Der findes både sociale og mere erhvervsrettede mentorordninger. Hvis du vil hjælpe unge i job eller uddannelse, vil det typisk være en erhvervsmentorordning.

Kom i gang

  • Tjek i dit netværk, om der er andre, der er mentor for en ung
  • Søg efter, hvad der findes af frivillige mentorordninger i dit nærområde. Der findes både kommuner, skoler og foreninger, der har etablerede mentorordninger. Talentspejderne og Foreningen Nydansker har gjort det flere steder i landet
  • Drøft om jeres virksomhed skal stille erhvervsmentorer til rådighed. En model kan være at medarbejderen får en halv time af virksomheden, og selv leverer en halv time, fx hver 14. dag.

Når du melder dig som erhvervsmentor, er det vigtigt at spørge til:

  • Hvordan bliver jeg klædt på til opgaven?
  • Er der samtaleguider, jeg kan støtte mig op med?
  • Hvad er formålet med ordningen?
  • Hvilke unge er der tale om?
  • Hvordan sikres et godt match?
  • Hvem kan jeg tage fat i, hvis der er bøvl med min mentee?

Brug dit netværk eller din egen virksomhed, når du skal hjælpe den unge med at finde job.

VIDEN OG BAGGRUND

Klæd mentor på til opgaven

Som leder bør du tage en snak med den medarbejder, der skal være mentor, for at sætte ham eller hende ind i opgaven. Få gode råd til at løse opgaven. Om mentoropgaven

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Trine Rask Thomsen

Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn