- Forside
- Temaer
- Unge (under 30)
- Til virksomheder
- Sådan kommer du i gang
- Unge og erhvervspraktik
Tag en ung ind i erhvervspraktik eller juniormesterlære
En erhvervspraktik eller ordningen om juniormesterlære er tilbud til folkeskoleelever om at opleve dagligdagen på en arbejdsplads og deltage i visse arbejdsopgaver. For virksomhederne er det en god måde at gøre sig synlig på.
Erhvervspraktik og juniormesterlære: Mange fordele for virksomheder
Du gør din virksomheds synlig i lokalområdet, når du tager unge i erhvervspraktik eller junormesterlære. Samtidig gør du din virksomhed interessant for kommende elever og andre medarbejdere, og dermed er det et lille bidrag til at sikre det fremtidige rekrutteringsgrundlag.
Ved at opleve dagligdagen på en arbejdsplads og deltage i forskellige arbejdsopgaver kan eleven få oplevelser, der styrker valget af uddannelse og erhverv. Det kan ligefrem være, at eleven kan blive din fremtidige fritidsjobber.
Fakta om erhvervspraktik
- Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i praktik (erhvervspraktik) både i 8. klasse og 9. klasse
- Praktikken varer typisk en uge
- Retten gælder alle, også unge med særlige behov eller handicap
- Det er også muligt for elever i 6. og 7. klasse at komme i praktik, hvis de ønsker det.

Erhvervspraktik – Sådan gør du:
- Afsøg om din kommune har en erhvervsplaymaker, der kan hjælpe dig i gang, eller kontakt nærmeste skole og spørg, hvem der kan hjælpe
- Afdæk og beskriv, hvilke opgaver du forestiller dig, eleven skal løse
- Slå erhvervspraktikken op på elevplads.dk eller lokalt, hvis din kommune eller skole har et sted, du kan slå det op
- Find guides til erhvervspraktik på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Fakta om juniormesterlære
- Ordning for elever i 8. og 9. klasse.
- Eleverne kombinerer skolegang med 1–2 praktikdage om ugen i en virksomhed.
- Eleverne har retskrav på at komme i juniormesterlære.
- Eleverne er stadig folkeskoleelever og modtager ingen løn.
Juniormesterlære
Formålet med juniormesterlære er at give unge lyst til at tage en erhvervsuddannelse og mulighed for at øve sig på arbejdsopgaver i praksis.
Fordelen for jer som virksomhed er, at I får mulighed for at møde, udvikle og rekruttere fremtidige lærlinge tidligt.
Det er eleven og forældrene, der finder en praktikplads, og praktikken skal godkendes af skolens leder.
Læs om juniormesterlære på SMV Danmarks hjemmeside.
Særlig tilrettelagt praktik for skoletrætte elever
Der kan være skoleelever, der har brug for mere end en erhvervspraktik, fordi de har svært ved at fokusere i skolen. Ved at komme ud på en arbejdsplads et par dage om ugen, kan de afprøve og opøve deres praktiske evner. Det gør ofte en positiv forskel for både virksomhed og elev. Det er skolen, der vurderer, om det er en mulighed for den enkelte unge.
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |