Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Veteraner i job
  4. Fire koncepter til en beskæftigelsesrettet veteranindsats i Danmark
  5. Makkerordning

Makkerordning

Mål

Nogle veteraner kan have svært ved at finde fodfæste på det civile arbejdsmarked. Det har flere årsager - herunder psykiske og fysiske lidelser fra udsendelser, men størstedelen er kommet styrkede hjem fra udsendelserne. Størst af alt er dog den kløft, der er mellem et liv som udsendt, og det liv, man fører som civil i et “almindeligt job”. Derfor er Makkerordningen skabt som et initiativ mellem veteraner i job og ledige, jobsøgende veteraner.

Målgruppe

Veteraner, der er jobsøgende, kan med Makkerordningen få en makker, der kan svare, støtte og vejlede i processen.

Den anden del af makkerskabet er veteraner i job, som skal støtte, råde og vejlede den jobsøgende veteran, som står foran et skifte til et civilt arbejde.

Tidsramme

En Makkerordning gælder, indtil veteranen er på plads i et nyt job. Makkerordningen fortsætter altså ind i en ansættelse, indtil der ikke længere er brug for sparring.

Samarbejdspartnere

For at kunne tilbyde Makkerordning er det en forudsætning, at der kan findes og matches jobsøgende veteraner og veteraner i job, som vil være Makkere. Matchningen foretages af den lokale koordinator, som altså må favne bredt og have kontakter ude i veteranmiljøet. Centralt i Makkerordningen er derfor den kommunale veterankoordinator eller andre nøglepersoner i jobcenter/kommune.

- Hvor ville jeg ønske, at det havde været en mulighed, da jeg skulle gå fra Forsvaret til job i det civile.

Allan Kühne, veterankoordinator i Vejen

Opgaver

Der skal tilknyttes en medarbejder til konceptet, som har erfaring med veteraner og/eller favner bredt ud i veteranmiljøet.

Tilbuddet om Makkerordning skal være tilgængeligt og være udførligt beskrevet på en relevant hjemmeside, hvorfra man kan formidle. Der skal være tydelig information med kontaktdata på tilknyttet medarbejder.

Gå til de øvrige koncepter

Klik på det koncept, du gerne vil læse mere om

VIDEN OG BAGGRUND

Jobmatch-arrangement

På et Jobmatch-arrangement er målet, at veteraner møder virksomheder, som er repræsenteret af personer, der kan tale om jobmuligheder med deltagerne. Om konceptet

VIDEN OG BAGGRUND

Briefing & Kaffe

Briefing & Kaffe er et enkelt koncept, hvor virksomheder åbner dørene og giver en kop kaffe på et fastsat tidspunkt i en bestemt uge landet over eller i et afgrænset område. Om konceptet

VIDEN OG BAGGRUND

Virksomhedsliste

Målet med Virksomhedslisten er at synliggøre de virksomheder, der gerne vil ansætte tidligere udsendte fra Forsvaret eller som ser positivt på henvendelser fra veteraner. Om konceptet

Har du spørgsmål til konceptet?

Kontakt Annette Juul Jensen.

Annette Juul Jensen

Virksomhedspraktik | Løntilskud | Fleksjob | Lønnede timer | Mentorområdet | Kontanthjælpsmodtagere +30 | Rehabilitering | Ressourceforløb
Tilgå Annette Juul Jensen på LinkedIn

Alle billeder på siderne, der afbilder danske soldater, øvelser, missioner o.lign. er venligst udlånt af Forsvarsgalleriet.